HaCaT eller HeLa celler behandlet med doxorubicin og immunoblottedes for ZAK

The to isoformer har lignende protein kinase domæner, som ATP-bindingsstedet, og uafhængige funktioner for to er ikke blevet identificeret. HaCaT eller HeLa celler behandlet med doxorubicin og immunoblottedes for ZAK viste en gradvis reduktion i ZAK band og fremkomsten af ​​højere molekylvægt grupper over ZAK. Ophævelse af disse ændringer efter dækning af cellerne til sorafenib og nilotinib viser, at disse ændringer sker efterfølgende stimulering af ZAK ved opstrøms signalveje. Ødelæggelse af ZAK som følge af dets aktivering angiver en homøostatisk mekanisme til at undertrykke den fortsatte aktivering af SAPKs ved ZAK. Forbehandling af celler med p38 MAPK hæmmer SB 203580, den JNK inhibitor SP 600.125, eller en blanding af de to undlod at forhindre, at doxorubicin induceret protein modifikationer i ZAK, hvilket tyder på, at aktivering af p38 MAPK eller JNK er ikke involveret i at målrette ZAK for nedbrydning. Vi anvendte MG 132, en inhibitor af proteasomalaktivitet nedbrydning, at bestemme, om doxorubicin inducerede ændringer i de 2 Zak isoformer kan skyldes ubiquitin medieret proteolyse. Forsvinden af ​​91 kDa ZAK band blev ikke undgås ved eksistensen af ​​MG 132, hvilket indikerer, at det ikke var proteasom afhængige. Til sammenligning de større molekylvægt bånd over ZAK akkumuleret i nærvær af MG 132 bestanddel, idet disse bånd kan repræsentere former af ZAK. Sorafenib og nilotinib er i medicinsk brug og udviser meget få bivirkninger hos patienter. Vi foreslår, at disse inhibitorer kunne anvendes i kombination med doxorubicin til at tage sig af cancerpatienter siden vores data, at sorafenib eller nilotinib kan være i stand til at reducere SAPK phosphorylering og doxorubicin induceret apoptose i normale celler. Ikke desto mindre er det ikke kendt, hvis eksistensen af ​​sorafenib eller nilotinib i kombination med doxorubicin kunne påvirke antitumoraktivitet af doxorubicin. Yderligere undersøgelser i dyremodeller vil bestemme effektiviteten af ​​behandling med doxorubicin og eventuelt sorafenib eller nilotinib.Membranes blev inkuberet med de angivne antistoffer og de peberrodsperoxidasekonjugeret sekundære antistoffer. Indikatorer blev detekteret ved anvendelse af forstærket kemiluminescens. ELISA. Tryk fra BMDM var samlet og analyseret i tre eksemplarer anvender IL 1B ELISA i overensstemmelse med producenternes protokol. leucin. BMDM blev dyrket i 12 brønds vævskulturplader. Behandlinger blev udført i leucin fri /serumfrit Dulbecco modificeret Eagle medium, i de angivne tidsrum og doser af doxorubicin. 10 procent trichloreddikesyre fulgte med slutningen inkorporering. Prøverne blev målt i en væskescintillationstæller. I hvert eksperiment blev tre brønde udnyttet pr eksperimentelt punkt.